SVM-regeringens grønne løftebrud

Hvem husker, at SVM-regeringen kom med en stribe grønne løfter, da den trådte til? 2026 blev skudt ind med en nytårstale af en statsminister, der slet ikke nævnte klima, miljø eller natur. Talen var klinisk renset for det grønne. Var Mettes mission fuldført? Nej. Efter 39 måneder ved magten har SVM ansvar for mange grønne løftebrud. Regeringspartierne har haft travlt med at please erhvervslivet og etablerede lobbyorganisationer fra Axelborg til Rådhuspladsen.

Forudsætningerne var historisk gode. Aldrig havde Danmark haft større velstand og større formuer til at investere i hurtig grøn omstilling af økonomien.

Foto: Kefr4000, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

Mange fejltrin

Regeringen havde sit flertal og lovede at udfase fossile brændsler. Det var klogt, for Ruslands invasionskrig i Ukraine skabte energikrisen, der påførte Danmark og EU en stor ekstraregning til import af fossil energi.

Desværre nølede SVM så meget, at udbygningen med vindenergi gik i stå, planlagte solcelleanlæg blev ikke tilsluttet, og elnettet manglede kapacitet. EU vedtog en nødretsforordning, så medlemslandene hurtigere kunne udbygge elnet og vedvarende energianlæg, men regeringen brugte over halvandet år på implementeringen. Klima- og energiminister Lars Aagaard overhørte ekspertråd om at skynde sig mere. Han følte sig overkompetent og endte med at belære en måbende offentlighed om, at han besad ”sandheden”. Han talte om pragmatisme og påstod, at EU havde ført ”naiv” klimapolitik. Måske for at dække over sine mange fejltrin?

Trods store prisfald på vind- og solenergi og batterilagring har regeringen ikke kendt sin besøgelsestid. Man gik i panik og aflyste åben-dør ordningen med op til 23 GW havvind, men to år senere indgik man et bredt forlig om Energiø Bornholm, der kun leverer 3 GW havvind. Oveni kommer en ekstra regning til staten på op til 42 mia. kr. Manglen på mod, hastighed og handlekraft har kostet dyrt. Ekstra gambling på fremtidige grønne brinteventyr øger samfundsregningen.

Justér kursen

Energipolitikken er ført med brede forlig, så mange skal justere kursen. Den næste regering bør benhårdt fokusere på omkostningseffektive grønne energiløsninger som sol, vind, varmepumper og batterilagring, der kan fortrænge fossil energi hurtigere. Et blåt sats på a-kraft vil være langt dyrere, skade Danmarks konkurrencekraft og ikke skaffe hurtige klimaeffekter.

Under SVM har over 40.000 borgere aflyst at udfase deres gamle gasfyr, mens Aagaard såede tvivl om 2035-slutdatoen. Han ville have mere biogas i nettet og stadig fyre med træbiomasse i kraftværkerne, hvilket er ekstremt dårlige ideer. Den dyre, statsstøttede biogas er bedre anvendt til tunge industrier, der ikke kan elektrificeres eller som reservekapacitet for kraftværkerne, så vi helt kan blive fri for fyring med kul og træbiomasse, der er ekstremt klimaskadelige.

SVM-regeringen kan ikke prale af sine grønne resultater. Den har samlet på fejlslagne teknologisatsninger. Man har afsat et par dusin milliarder i statsstøtte til CO2-fangst, Power-to-X og brintrør uden at sikre den klimaeffekt, som lobbyisterne drømmer om. Det er endt som CO2-fangst af statens penge. Regeringens teknologioptimisme er endt i naiv klimapolitik med alt for oppustede forventninger til reduktioner af CO2-udledningerne. Man har gjort håb til en strategi i stedet at føre politik, der kan skabe håb for de næste generationer.

Den næste regering bør blive elektrisk

For at gnide ekstra salt i såret har Lars Aagaard og Lars Løkke Rasmussen side om side med olieindustrien og DI´s topchef fejret genåbningen af Tyrafeltet. Regeringspartierne vil udvide olie- og gasudvindingen i Nordsøen, og man vil kaste flere statskroner ind på det, selv om det er i strid med regeringsprogrammet, hvor man lovede, at ”gøre sig hurtigt fri af fossile brændsler”. Og man vil klatte statsstøtte væk på brintrør, selv om markedet for den dyre grønne brint er bristet.

Ok, vi kan glæde os over, at vejtransporten elektrificeres hurtigere, end regeringen forudså. Og det er et fremskridt, at man – her i valgåret – har sat elafgiften ned. Det burde man have gjort for længst, da elektrificeringen har sneglet sig frem under SVM. Regeringen har dog ikke fjernet de skæve incitamenter, der i årevis har favoriseret fossile brændsler, biogas og træfyring.

Hvis den næste regering laver ambitiøs udbygning med sol- og vindenergi, varmepumper og batterilagring, kan Danmark forbedre sin konkurrencekraft og nå højere klimamål end sølle 82 pct. i 2035. Statsstøtten bør flyttes væk fra dyre og usikre tech-eventyr som CO2-fangst, brintrør og pyrolyse. Den næste regering bør investere i elnettets motorveje og hurtigere elektrificering af varmeforsyning, vejtransport og industri. Vi trænger til mere økonomisk snusfornuft og klimarealisme, men færre moraliserende belæringer fra fortidens lobbyister. Og drop den fossile udvinding i Nordsøen.

Brug den hårde hammer - til gavn for naturen

I miljøpolitikken har SVM-regeringen svigtet på afgørende strækninger. Kvælstofaftalen blev ikke til Heunickes hårde hammer - til skade for vores havmiljø. Hvornår griber man effektivt ind overfor landbrugets store sprøjtning med pesticider, så vi trygt kan drikke vores drikkevand i fremtiden? Før sidste valg lovede Socialdemokratiet - under pres fra venstrefløjen og de Radikale - at beskytte drikkevandet, men S svigtede. Flere blå partier er modvillige, og Venstre vil hellere beskytte storbønderne end overholde EU´s vandrammedirektiv.

Regeringen droppede den lovede biodiversitetslov, selv om Danmarks naturlandskaber er nødlidende med kun 1,6 pct. strengt beskyttet natur. Vi har langt op til EU´s krav om 30 pct. beskyttet natur, hvor 10 pct. skal være strengt beskyttet.

En rød rose mellem mange tidsler er Den Grønne Trepart med landbruget, industrien og Danmarks Naturfredningsforening. Der blev afsat ekstra penge til etablering af flere naturnationalparker. Man udtager udpinte marker og omlægger til mere skov og vild natur. Her fortjener regeringen ros for at sætte gang i en svær omstilling via lokale treparter. Desværre er det tvivlsomt, om aftalen er andet et lille nøk frem. Ifølge Biodiversitetsrådet øges de beskyttede naturområder kun til 2 pct. af Danmarks areal.

Der mangler klare bindende mål for udtagning af landbrugsjord, klimaafgiften er alt for lav og kommer for sent. Der rejses for lidt ny skov. Klimarådet anbefaler med rette en øget klimaafgift. Virkemidlerne var ikke gennemtænkte. Statsstøtten til metanreducerende Bovaer var ikke testet ordentligt inden. Op til 10 mia. kr. til pyrolyse og lagring som biokul er spild af penge. Hvor længe vil I udskyde en strukturel omstilling af landbruget væk fra den alt for intensive dyreproduktion, der belaster natur, dyrevelfærd og klima? En ny fødevarecheck, der også giver øget kødproduktion, er ikke svaret på udfordringerne.

Man kan ikke passe på Danmark, hvis man ikke passer på vores natur og miljø

Nej, det ligner ikke et tilfælde, at statsminister Mette Frederiksen skød valgåret ind med at ignorere klima, miljø eller natur? Måske bildte hun sig ind, at tiden er løbet fra den grønne dagsorden i en æra, hvor Trump tyranniserer os og fører krig for at få fat på mere fossil energi og råstoffer? Det er falske modsætninger. I energipolitikken kan klimahensyn og konkurrencekraft gå hånd i hånd. Frigørelsen fra fossil energi kan styrke Danmarks sikkerhed og modstandskraft. I fremtiden er der ingen sikkerhed, hvis vi ikke tager vare på klimaet. Det giver ikke mening at sige, at man vil passe på Danmark, hvis man ikke også passer på vores natur og miljø.

Kronik bragt i Dagbladet Information, fredag d. 20. marts 2026