Ocean

Podcast - Europasamtaler
- samtaler om EU´s største udfordringer

Førstegangsvælger styrer samtalen

Der er mange unge vælgere, der er i tvivl om, hvad de skal stemme ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni. Derfor har Bjarke Møller inviteret sin datter til at stille alle spørgsmålene i denne udgave af Europasamtaler. Karen Møller-Munar er 19 år og skal stemme for første gang. Hun er født ti år efter, at forsvarsforbeholdet kom til verden, og hun har bedt flere af sine venner om at sende spørgsmål før udsendelsen. Bjarke Møller har i tre årtier dækket europæisk politik som journalist, og han er forfatter til bogen, Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt. 

Det er det sidste afsnit i en serie på seks Europasamtaler om forsvarsforbeholdet. Serien er støttet af Europa-Nævnet.
 

Lyt med her: https://www.podbean.com/ew/pb-b4hcq-123757e

Bjarke4 (1).jpg

Store vetoretter i EU`s forsvarssamarbejde

Skærmbillede 2022-06-29 kl. 22.41.32.png
Skærmbillede 2022-02-19 kl. 09.45.02.png

EU´s forsvarssamarbejde er ikke overstatsligt, og det er meget usandsynligt, at det nogensinde kan blive det. Sådan fastslår Anne Ingemann Johansen fra Center for War Studies på Syddansk Universitet i denne Europasamtale.

Hun fortæller, at selv hvis folk stemmer ja, så vil folkeafstemningen den 1. juni ikke automatisk føre til, at vi "kan blive tvunget ind i en overstatslig EU-hær."

Faktisk får Danmark hele to sikkerhedsseler. Selv hvis et overstatsligt forsvarssamarbejde nogensinde skulle komme på tale - og det, vurderer hun, er meget usandsynligt - vil det kræve en ny folkeafstemning og aktivere grundlovens §20. "I dansk kontekst vil det kræve enten et 5/6 flertal i Folketinget eller en folkeafstemning," siger hun. "I EU-kontekst er der store vetoretter. I EU skal et sådant forslag have opbakning fra 27 medlemslande, og Danmark kan både sige, at vi ikke vil være med til det, og vi får en form for vetoret mod, at de andre kan gøre det."

Samtalen er led i en serie om det danske forsvarsforbehold, der er støttet af Europa-Nævnet.

"Vi bør ikke efterlade åbne flanker. Vi har brug for sammenhold"

Skærmbillede 2022-02-19 kl. 09.45.02.png

"Rusland er blevet et angrebslystent og krigerisk diktatur." Sådan siger Mette Skak, der er lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet i en Europasamtale om Rusland, Europas fremtidige sikkerhed, og hvad krigen betyder for det danske forsvarsforbehold i EU.

Siger danskerne nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil det i Rusland "blive set som et signal om, at der er noget at arbejde på, hvis man vil skabe splid i Europa," siger Skak, der i årevis har forsket i Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen af den strategiske tænkning under Putins lederskab.

I følge hende har Putin den grundopfattelse, at små stater som Danmark ikke har krav på at være "suveræne, da det kun er stormagter, der kan have suverænitet. Det præger også hans syn på Europa, hvor han vil så splid og spille de forskellige lande ud mod hinanden. Det er essensen af Putins Europapolitik." Hun mener derfor, at Danmark som en småstat vil gøre klogt i "ikke at efterlade åbne flanker i vores sikkerhedspolitik. Vi har brug for et stærkere sammenhold i stedet for en lunken opbakning til det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde."

Det er journalist og forfatter, Bjarke Møller, der interviewer Mette Skak, og han står bag denne serie Europasamtaler om forsvarsforbeholdet.

Podcasten "Europasamtaler" kan høres på Spotify, Podimo, Apple og Google podcast. Du kan også lytte med her: https://www.podbean.com/ew/pb-kd7u7-1225fcb

Serien er støttet af Europa-Nævnet. 

Skærmbillede 2022-05-13 kl. 16.46.07.png

Holger K. Nielsen: Ja, for der er ikke en overstatslig EU-hær

Holger-K-Nielsen-Fotograf-Steen-Brogaard.jpeg

”EU er blevet noget helt andet, end vi forestillede os i 1992. Dengang frygtede vi, at man ville få en europæisk hær, der skulle blive halehæng til fransk kolonialisme i Afrika. Men der er ikke belæg for at sige, at det er en overstatslig EU-hær." Sådan siger SF´s forhenværende formand, Holger K. Nielsen i denne podcast om forsvarsforbeholdet. Han er en af fædrene til de danske EU-forbehold, men i dag synes han er tiden at løbet fra forbeholde overfor EU´s forsvarssamarbejde. "Det er ikke sådan, at Ursula von der Leyen og Kommissionen kommer til at styre det. Det er et mellemstatsligt samarbejde, hvor medlemslandene har vetoret. I virkeligheden svarer EU´s forsvarssamarbejde meget til den model, vi kender fra NATO.”
Holger K. Nielsen afviser, at der vil opstå en konkurrence mellem NATO og EU.
”Hele den der snak, om at NATO bliver sat ud på et sidespor, holder ikke. EU skal supplere NATO. EU har mere den blødere ende, mens NATO står for det hårde militære forsvar. EU kan tænke det militære og det civile sammen - det er f.eks. cyberkrig, hvor EU er kommet langt, det er træningsmissioner, og det er forebyggelse af konflikter. Det er også en del af sikkerhedspolitikken, og her er EU bedre end NATO,” siger han. ”EU kan spille en progressiv rolle, fordi EU har en meget mere defineret holdning til retssikkerhed, menneskerettigheder og demokrati. Og den blødere sikkerhedspolitik skal vi da gå ind og støtte fra dansk side.”

Samtalen kan høres på en række podcastplatforme som Podbean, Podimo, Spotify, Apple og Google podcast. Du kan bl.a. lytte med her: 

https://podcasts.apple.com/.../europasamt.../id1572475995...

Eller her: https://www.podbean.com/ew/pb-byqdy-121d346


Europasamtalen er led i en serie om forsvarsforbeholdet, der er støttet af Europa-Nævnet.

Seniorforsker: Et stærkere fælles forsvar i EU vil også styrke NATO

Er du i tvivl før folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni, og tror du f.eks., at Europa vil få en EU-hær og underminere NATO? Så gå ikke glip af denne podcast.

Her aflives de to sejlivede myter.

Fra amerikansk side har man erkendt, at et stærkere EU er vigtigt for USA, og det er med til at styrke NATO. Sådan siger leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, i denne samtale om forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed.

Han vurderer, at det for USA kan være interessant, hvis Danmark er med i både NATO og EU´s forsvarssamarbejde. "Hvis man skal være lidt kynisk, så vil det ikke være så dårligt set fra den amerikanske side, at en meget tæt og loyal transatlantisk allieret som Danmark også er med til at træffe beslutningerne i EU, for så er der i alt fald nogen, der kan sige stop for de allermest vanvittige franske planer," siger han.

Det er led i en serie på seks interviews om forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed, der er støttet af Europa-Nævnet.

Lyt til Europasamtaler på podcastplatforme som bl.a. Podbean, Podimo, Spotify, Apple og Google podcast.

KristianSøby_mg_8835 (003).jpeg

Christine Nissen: EU´s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt og alle medlemslande har vetoret

Skærmbillede 2022-04-23 kl. 18.29.09.png

Er du i tvivl før folkeafstemningen den 1. juni? Så lyt til denne serie af Europasamtaler med forskere og EU-eksperter om forsvarsforbeholdet, vores sikkerhed og EU´s forsvarspolitik. Hver weekend kan du finde en ny Europasamtale om forsvarsforbeholdet på din foretrukne podcastplatform og bliv klogere på, hvad vi stemmer om.

Journalist og forfatter Bjarke Møller taler i denne Europasamtale med Christine Nissen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. I 2019 var hun en af hovedforfatterne bag en større udredning om forsvarsforbeholdet. Hun fortæller i denne samtale om et Europa, hvor den gamle sikkerhedsorden er radikalt forandret efter Putins invasionskrig i Ukraine, og hvordan det påvirker Danmarks sikkerhed. Krigen har sat endnu mere fart på EU´s forsvarssamarbejde, men hvor er det på vej hen? Og hvad vil det betyde for Danmark, hvis vi vælger at afskaffe forbeholdet? 

Christine Nissen afviser, at man er ved at opbygge en overnational EU-hær. Hun fortæller, at det er et mellemstatsligt samarbejde, hvor selv små lande har vetoret mod beslutninger, de ikke bryder sig om. Og de kan sige nej til at være med i militære aktioner, som de ikke ønsker at deltage i.

Lyt til "Europasamtaler" på foretrukne podcastplatform. 

Udsendelsen findes bl.a. Apple podcast  eller på Podbean 

 

Serien om forsvarsforbeholdet og Europas sikkerhed er støttet

af Europa-Nævnet.

Skærmbillede 2022-02-19 kl. 09.45.02.png

Lidegaard: "Europa har fremtiden for sig"

"Europa har fremtiden for sig. Vi er den mest demokratiske pol af de poler, der tegner sig i verden. Og internt er vi også de mest demokratiske samfund." Sådan siger Martin Lidegaard fra Radikale Venstre i en samtale om, hvilke konsekvenser Putins krig i Ukraine kan få for EU og det geopolitiske landskab i verden. Han ser et EU, der rykker tættere sammen end nogensinde før. Han henviser bl.a. til, at den tyske regering har truffet en historisk beslutning om at sætte ekstra 100 mia. euro af til forsvaret, og en række EU-lande - herunder Danmark - hæver forsvarsbudgettet til 2 pct. af BNP.  EU-landene "vil opbygge en langt større slagkraft," siger han.

Martin Lidegaard kan se tegn til en ny sikkerhedsakse i EU mellem Frankrig, Tyskland og Polen, der vil styrke det europæiske forsvarssamarbejde, samtidig med at det transatlantiske partnerskab med Bidens USA har vist sig at være historisk stærkt. I interviewet taler han om, hvorfor Danmark må kende sin besøgelsestid og melde sig fuldt ind i EU´s forsvarssamarbejde. Han mener, at vi skal være med til at præge det og sikre, at EU bygger på en bredere sikkerhedsforståelse, der også inkluderer cybersikkerhed, klima og økonomisk udvikling og stabilisering i naboregioner som bl.a. Nordafrika og Mellemøsten, hvor USA trækker sig ud. Energipolitik er også rykket ind i hjertet af sikkerhedspolitikken.

"Et af lyspunkterne i denne her tragiske situation med krigen i Ukraine er, at europæerne ikke længere vil være med til at finansiere Putins krigsmaskine. EU skal nu gøre sig helt fri af den russiske energi," siger Lidegaard. Han mener, at vi skal være langt mere ambitiøse i den grønne omstilling for at frigøre sig fra import af alle fossile brændsler. Han forudser, at Danmark skal igang med måske at firedoble sin kapacitet med energiøer i Nordsøen fra de planlagte 10 GW til måske 30 eller 40 GW. "Jeg er overbevist om, at det kommer til at ske. Europæerne vil ikke længere finansiere Putins eventyr," fastslår han. "Der er en masse snubletråde for den vedvarende energi, der skal klippes over."

Lyt med bl.a. på podbean: https://bjarkemol.podbean.com/.../europas-fremtid.../

Eller på Spotify: https://open.spotify.com/episode/6Tf4qzbsm9UcJoXX9Tjdng...

Samtalen er det sidste kapitel i en serie på otte Europasamtaler om "Europas fremtid 2030", der er støttet af Europa-Nævnet. Samtalerne er frit tilgængelige på alle førende podcastplatforme, hvor du kan også høre tidligere sæsoner om bl.a. Europas grønne omstilling.

Skærmbillede 2022-04-02 kl. 08.30.28.png

Pelle Dragsted: Europa skal være energisuveræn og mere suveræn på en række afgørende områder, hvor vi har været presset.

pelleDragsted19 (002).jpeg

”Vi er i stand til at afvikle afhængigheden af russisk gas, men det kræver målrettede infrastrukturprogrammer finansieret i fællesskab på tværs af grænserne i Europa.” Sådan siger Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Han er tilhænger af hårde økonomiske sanktioner imod Putins Rusland, der har invaderet Ukraine. Og han er som sit parti tilhænger af, at Danmark og andre EU-lande giver våbenhjælp til de kæmpende ukrainere.

I denne Europa-samtale fortæller han, hvorfor han ønsker, at Enhedslisten forlader rollen som et EU-modstanderparti og engagerer sig mere i den politiske kamp for at forandre fællesskabet.   ”Vi bevæger os i retning af en position, der kan kaldes EU-kritik i stedet for decideret EU-modstand,” forklarer Pelle Dragsted.

Han vil gerne forandre unionstraktaten, så den giver staterne mulighed for at føre en mere klassisk keynesiansk økonomisk politik. Han anerkender, at EU på en række områder har forandret sig, og han er bl.a. glad for, at man under coronapandemien optog et stort fælles lån på 750 mia. euro for at investere sig ud af krisen.

Han slår samtidig til lyd for, at Danmark skal arbejde for at gøre unionen mere suveræn: ”Det skal være en udvikling, hvor Europa bliver energisuveræn og suveræn på en række afgørende områder, som bl.a. mikrochips, hvor vi har været presset. Det kræver et opgør med den nyliberalisme, som har kendetegnet den økonomiske politik, og det kan vi godt,” siger han.

Lyt til samtalen her

Eller på Spotify

  

Podcastserien om Europas fremtid 2030 er støttet af Europa-Nævnet og den er gratis tilgængelig på alle større podcastplatforme.

Socialdemokrat: "Man passer ikke sit arbejde som folketingsmedlem, hvis ikke man forholder sig til EU.”

”EU-politik er med til at sætte en overordnet dagsorden for mange ting, vi udvikler i vores eget samfund. Man kan ikke være folketingsmedlem uden at have EU-politikken tæt under huden og er engageret i det.”

Det fortæller socialdemokraten Claus Larsen-Jensen, der er formand for Folketingets EU-reformgruppe i en samtale om, hvordan Folketinget kan få en stærkere stemme i Europapolitikken. Jeg har talt med ham til i dette afsnit af mine Europasamtaler om fremtidens Europa.

”Man passer ikke sit arbejde som folketingsmedlem, hvis ikke man forholder sig til EU,” siger han og henviser som eksempel til EU´s Green Deal, der fylder rigtig meget i forhold til dansk miljøpolitik og er med til at sætte rammerne for den grønne omstilling i Danmark.

Men ofte kommer Folketinget for sent ind i beslutningsprocessen. I 8 pct. af EU-sagerne beder regeringen faktisk om et forhandlingsmandat fra Folketingets Europaudvalg samme dag, som EU-landenes ambassadører skal forhandle i Bruxelles. Og i hele 30 pct. af tilfældene gør de det mindre end en uge inden de afgørende EU-forhandlinger. Den praksis bør ændres, mener Claus Larsen-Jensen. Han har tidligere været formand for Folketingets Europaudvalg, da han var medlem af Folketinget, og han har også i en periode siddet i Europaparlamentet.

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets fagudvalg bør gå meget tidligere ind i og give forhandlingsmandater til regeringen i god tid - dvs. gerne flere måneder før, at EU-landenes ambassadører og ministre sætter sig til forhandlingsbordet i Bruxelles.

Samtalen med Claus Larsen-Jensen er led i en podcastserie om Europas fremtid 2030. Du kan finde den på alle førende podcastplatforme. Bl.a. her:  Serien er støttet af Europa-Nævnet.

Skærmbillede 2022-03-19 kl. 07.20.31.png

"Vi skal fjerne forbehold for at være i kernen af EU"

20151214_poul_skytte2.jpeg

Man kan ikke være med i hjertet af Europa uden at ophæve forbeholdene. Det mener Danmarks fhv. EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen. ”Vi bør sige farvel til både vores forsvarsforbehold og vores retsforbehold, hvis vi ønsker at være i kernen af EU-samarbejdet,” siger han i denne podcast.

Poul Skytte forventer store forandringer på disse områder i de næste få år, og det seneste vidnesbyrd kom på EU-topmødet her den 10.-11. marts, hvor stats- og regeringscheferne bl.a. besluttede sig for at styrke det europæiske forsvarssamarbejde, at bruge flere penge på forsvaret og at investere i udvikling af fælles våbentyper.

”Hvis EU skal være i stand til at foretage militære operationer, skal der være soldater, der træner sammen, et fælles hovedkvarter og en mere stabil struktur,” fastslår han. ”Den der melden fra og til sådan á la carte, som vi gør i øjeblikket, vil ikke fungere i den kommende tid.”

Poul Skytte Christoffersen efterlyser også en markant højere dansk prioritering af EU-samarbejde: ”Vores politik begrænses af, at vi ikke investerer nok i EU-samarbejdet. Vi har en lille EU-repræsentation og danske ministre prioriterer ikke deltagelse i EU-samarbejdet så meget, som de burde. Det er en stor skam, fordi Danmark har en masse muligheder for at påvirke EU. Det er vigtigt at være i kernen af Europa, og der er ikke nogen smart måde at undgå, at vi kommer i klemme.”

Samtalen er led i en podcastserie om Europas fremtid frem mod 2030, der er støttet af Europa-Nævnet.

Ligger gratis på alle podcastplatforme. Lyt f.eks. med her 

I denne Europasamtale fortæller professor ved Københavns Universitet, Marlene Wind om, hvorfor de europæiske demokratier og EU står overfor ekspansive autokratiske magter, som vi er nødt til at forsvare os imod. Hendes budskab er, at det er ekstremt vigtigt for EU at stå fast i kampen for demokratiet og retsstaten. Både indadtil i unionen overfor lande som Ungarn og Polen, såvel som i forhold til autoritære magter i vores nærområde som Rusland.

”Den primære udfordring i dag er demokrati versus autokrati. Det er den helt grundlæggende skillelinje i al politik i dag,” siger Marlene Wind, der også er særlig rådgiver for vicepræsidenten i Europa-Kommissionen, Josep Borell, der er EU´s høje repræsentant i udenrigspolitikken.

Europasamtalen findes alle podcastplatforme. Den kan bl.a. findes på Apple podcast, Spotify og Podimo. 

Podcast serien er støttet af Europa-Nævnet

MarleneWind.jpeg

Wind: "Det er nødvendigt, at Europa kan slukke sine egne brande."
 

Topdiplomat: "Vi har ikke længere den luksus at være splittede"
 

jeppetranholm.pix.jpeg

Der er atter krig i Europa. Ruslands militære invasion vil påføre ukrainerne ufattelige lidelser, og det er et kynisk og brutalt angreb på Ukraines suverænitet. Europas sikkerhedspolitiske arkitektur er rystet i sin grundvold. Hvad skal EU stille op? 

Lyt til min Europasamtale med generalsekretæren for Det Europæiske Råd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.  Hans budskab er klart: I geopolitiske kriser har EU-lande "stærkere sammenhold end nogensinde før. Vi er groet mere sammen.” Vi har "ikke længere den luksus at være splittede,” fastslog han. Et mere geopolitisk EU er ved at tage form, og krisen kan få udviklingen til at accelerere.

Europasamtalen findes alle podcastplatforme. Den kan bl.a. findes på Spotify.   Podcast serien er støttet af Europa-Nævnet

Bosse: Vi skal kæmpe for vores værdier i Europa

”Den der lunkne holdning til Europa, hvor vi kun vil være med til alt det gode uden at yde noget, den går ikke længere.” Sådan siger formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, i denne podcast. ”Man kan ikke være i hjertet af Europa uden at være stærk i forhold til EU-engagementet.”

Hun vil kæmpe for menneskerettighederne med alt, hvad hun har: ”Vi har nogle grundlæggende værdier i Europa. De er skabt i Europa, de har været udfordret i to verdenskrige, og de har kostet blod, sved og tårer. Dem må vi aldrig nogensinde gå på kompromis med. De er mejslet i sten."

Hele interviewet varer 44 minutter og kan høres på alle podcastplatforme. Du kan lytte med her: https://bjarkemol.podbean.com/.../fremtidens-europa-28.../

 

Serien er støttet af Europa-Nævnet.

Hvorfor går vi ikke nøgne ind i fremtiden?
Hør Margrethe Vestager give sine bud på Europas fremtid

I denne podcast besøger jeg Europa-Kommissionens vicepræsident, Margrethe Vestager, og taler med hende om EU´s største udfordringer. Hvordan synes hun, at EU skal indrettes i fremtiden? Hvordan tøjler unionen de store techgiganter og løser klimakrisen i en verden, hvor autoritære magter og hård geopolitik kan sætte fællesskabet på nye prøver? Er der brug for reformer af EU? 

Denne udgave af "Europasamtaler" er del af en podcastserie på otte afsnit om den aktuelle konference om Europas fremtid, hvor borgere fra hele EU er inviteret til at komme med forslag til reformer af EU. 

Serien er støttet af Europa-Nævnet

vestager.foto1.jpg

Ny podcastserie om
Europas fremtid 2030
Lyt med på lørdage - fra 12/2 2022

Skærmbillede 2021-11-01 kl. 14.52.29.png

EU´s grønne omstilling

Lyt til min aktuelle podcastserie om EU´s grønne omstilling, hvor jeg taler med en række markante personer om, hvordan EU kan sætte ekstra fart på og løfte ambitionerne i klimapolitikken. 

Mød bl.a. klimaminister Dan Jørgensen; fhv. EU-kommissær Connie Hedegaard; professor Katherine Richardson; fmd. for Rådet for samfundsansvar og verdensmål, Steen Gade; generalsekretær i Eurelectric, Kristian Ruby; klimaaktivisten Elise Sydendal og Hans Van Steen fra Europa Kommissionens energidirektorat. 

Serien er støttet af Europa-Nævnet

cover.europasamtaler.nyjuni2021.png

Fremtidens Europa - håb i EU

Lyt til mine podcast interviews med en række danske Europaparlamentarikere som Margrete Auken (SF), Morten Løkkegaard (V), Niels Fuglsang (S), Pernille Weiss (K) og Nikolaj Villumsen (EL)

Serien er støttet af Europa-Nævnet