Vær beredt! Inden folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni vil du med sikkerhed blive udsat for massive skræmmekampagner, vildledning, misinformation og fordrejninger. Det kan gå rivende galt. Et vidnedsbyrd fik vi den 30. marts, hvor
Enhedslisten og Dansk Folkeparti rykkede ud i dagbladet Politiken med hårde anklager imod ja-partierne for at manipulere, at lave demokratisk fifleri og lige frem at skabe Orwellske tilstande. Det er fake news! Og det er desværre vild manipulation fra nej-siden. Det er trist. Men tilbage i september 2015 brugte nej-partierne det samme trick inden folkeafstemningen om tilvalgsordningen til EU´s retlige samarbejde. Ved at iscenesætte det hele som en afstemning, hvor der angiveligt manipuleres, og vælgeren snydes, så søger nej-siden at tale ind i den klassiske fordom om en magtelite, der forsøger at snyde folket. Det vil sige, at nej-partierne søger at iscenesætte sig som dem, der er på en mission for at redde demokratiet. Denne gang er det bare et ganske absurd teater.
Hvem kan tage fejl af, hvad folkeafstemningen handler om denne gang? Forslaget til det spørgsmål, der skal stå på stemmesedlen er helt klart: »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?". Og det sker endda med henvisning til det lovforslag, som ja-partierne har fremsat, hvor der tydeligt står, at folkeafstemningen handler om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Ingen kan være i tvivl.
Vi får ikke en EU-hær. Punktum
Inden du danner dig din mening på baggrund af en hurtig nyhedshistorie i Politiken, hvor nej-partierne spiller på hele forargelsesregisteret, så læs lovforslaget. Det er sobert, sagligt og præcist. Der er ikke tale om manipulation.
Og læs også gerne Udenrigsministeriets redegørelse her.
Men please: Lyt ikke til skræmmekampagnerne. Dagens udmeldinger fra nej-siden viser, at de vil gøre absolut ALT for at så tvivl om alt, og således også om spørgsmålsformuleringen. De vil skabe forargelse. I de seneste uger har de gentagne gange påstået, at vi er på vej ind i en EU-hær. Det er forkert. Det er vi ikke, hvad man bl.a. kan forvisse sig om ved at tjekke Folketingets EU-oplysning fine hjemmeside. Se tegning nedenfor. Enhedslisten har forsøgt at hævde, at et ja kan føre til, at vi ender i nye koloniale eventyr anført af de farlige franskmænd etc. Og DF´s Morten Messerschmidt har lige frem påstået, at vi kan blive trukket ind i nye Afghanistan-krige. Det er fake news, som er fjernt fra realiteten i de fredsbevarende og fredsskabende missioner, EU hidtil har lavet. Vi vil sikkert se en kampagne, hvor gamle spøgelser bliver manet frem igen. Tilbage i 1992 forsøge nejsiden at bilde vælgerne ind - at den tyske militærmaskine måske ville marchere ind i Danmark fra syd. Nogle vil måske falde for argumentet, fordi Tysklands socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, opruster, men lad være med at tro på spøgelser, for Scholz vil have et tæt og demokratisk samarbejde med alle andre EU-lande. Han vil forankre Tyskland i Europa og har intet ønske om at skabe et tysk Europa. Inden man hopper på denne limpind, bør man spørge sig selv: Hvad skete der egentlig med den EU-hær og den ”farlige” Vestunionen, som nej-sigerne advarede om i 1992? Vestunionen blev opløst og EU-hæren blev aldrig til noget. Det er realiteter, som alle vælgere bør forholde sig til.
Brug for sober debat
Nej-sigerne vil muligvis henvise til diverse udtalelser fra Ursula von der Leyen og Emmanuel Macron (tjek f.eks. Enhedslistens website), hvor de vil påstå, at Kommissionen og Macron pønser på at lave en hær. Men fakta er, at Macron og von der Leyen taler om en fælles europæisk styrke og en fælles forsvarskapacitet, men det er ikke en EU-hær, for samarbejdet er stadig mellemstatsligt og bygger på enstemmighed. Forvent også, at nej-siden kan finde på at spille på alle fordomme om de farlige franskmænd, tyskere der marcherer i takt og den fordækte og såkaldt bureaukratiske Kommission, som pønser på ting, der er fjernt fra dansk kultur... Men det er altså ikke det folkeafstemningen handler om. Vi skal væk fra fordommene. Vi bør føre en mere seriøs debat om, hvordan vores fremtidige sikkerhed varetages bedst mulig.
Det er vigtigt at føre en sober debat om, hvad der er op og ned i denne afstemning. Som borger kan du godt vælge at stemme nej, fordi du helt generelt ikke bryder sig om EU, eller hvis du helt kategorisk er imod enhver form for hær. Og hvis du er glad for, at Danmark i dag har deponeret hele sin sikkerhed hos USA og en amerikansk general i NATO´s militære overkommando, kan det også være, at du føler en fristelse til at sige nej til det der EU. Men jeg vil gerne opfordre dig til at tænke over det en ekstra gang.
EU-samarbejde er også godt for NATO
Nej-sigerne vil måske hævde, at det er en afstemning, der vil skade NATO, som om EU erstatter NATO. Det er bare forkert, for EU-samarbejdet er et supplement. EU´s nye strategiske kompas lægger også op til et tæt samarbejde og koordination mellem EU og NATO. Måske vil nogle så hævde, at EU med tiden kan undergrave NATO, men det er et meget spekulativt argument. Sagen er nok snarere, at vi med EU-samarbejdet får en ekstra forsikringspolice, hvis Trump eller andre højreekstremister igen får magten i USA. Lige nu fører han over Joe Biden i meningsmålingerne i USA. Man bør her huske, at Trump kaldte Putin for et geni og roste ham, da de russiske kampvogne rykkede ind i Ukraine. Trump ville uden tvivl have reageret meget anderledes på krigen, end Biden-administrationen har gjort. Det er værd at tage med i sine overvejelser.
Man kan ikke afvise, at der er nogle antimilitarister blandt vælgerne, der seriøst overvejer at stemme nej, fordi de er bange for en militarisering. De vil måske henvise til, at folkeafstemningen afholdes samtidig med, at aftalepartierne - og andre EU-lande - har besluttet sig for at hæve forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP. Men her bør de spørge sig selv, om de realistisk set tror, at Europas demokratier vil lade være med at bevilge flere penge til forsvaret på et tidspunkt, hvor Putin har ført en brutal angrebskrig mod et andet demokratisk lande, har truet med at bruge atomvåben og måske endda kan finde på at invadere andre lande? Nej, næppe. Forsvarsudgifterne vil stige uanset, om man stemmer ja eller nej den 1. juni.
Et andet relevant spørgsmål er, hvorfor neutrale lande som Finland, Sverige og Irland frivilligt har valgt at gå med i EU´s permanente og strukturerede samarbejde om forsvar og sikkerhed? Hvorfor? Det gør de bl.a. for at få indflydelse. De er glade for den måde, som samarbejdet er indrettet på, hvor man kan være med i det man ønsker at deltage i, og man kan vælge at stå udenfor de missioner, som man ikke bryder sig om. Svenskerne og finnerne er heller aldrig faldet for troldehærenes falske påstande om, at der findes en EU-hær. Finnerne, svenskerne og irerne vil gerne samarbejde på mellemstatslig basis for at forsvare deres sikkerhed, så de har ikke taget forbehold overfor EU her. Og det gør de, selv om de ikke er med i NATO som Danmark.
EU´s forsvarssamarbejde er ikke det, nej-sigerne indtil nu har forsøgt at bilde vælgerne ind. EU har lavet over 35 fredsbevarende og -skabende operationer, hvor de bl.a. har fanget pirater ud for Somalias kyst, der også kaprer danske handelsskibe. De har forsøgt at skabe fred på Balkan og holde parterne fra hinanden. De har hjulpet regeringer i Centralafrika med at fange terrorister og menneskesmuglere. Og de har lavet fredsbevarende operationer, som FN ikke kunne blive enige om. Det er ikke en hær, men et samarbejde der er en anden art end NATO. EU tænker sikkerhed bredere. Som der står i EU´s nye strategiske kompas vil man samarbejde og koordinere sine aktiviteter, så man i fællesskab bedre kan beskytte sine borgere mod nye krige, opretholde den internationale retsorden og sikre menneskerettighederne
Lad være med at tale ned til borgerne
Mit håb er, at ja-siden vil køre en nøgtern og saglig kampagne uden at true folk til noget. Borgerne må selv danne sig deres holdninger inden stemmen skal afgives den 1. juni. Jeg tror godt, at folk kan skelne.
Nej-siden vil under vejs gøre alt for at så tvivl om de kalder ja-sidens såkaldt ”fordækte intentioner”. Morten Messerschmidt har allerede brugt disse ord. Er man i tvivl, så skylder man sig at læse Udenrigsministeriets redegørelse og lovforslaget. Der er ikke nogen fordækte intentioner, men blot en ja-side, der er overbevist om, at det er bedst for Danmarks sikkerhed, at NATO-medlemskabet suppleres af et ja til EU´s forsvarssamarbejde. Det er ikke "Orwellske metoder", men reelle politiske argumenter.
Morten Messerschmidt har i tidligere folkeafstemninger forsøgt at vildlede vælgerne ved at køre på juridiske argumenter og søge at finde noget i traktaten og lovforslaget, som skal så tvivl om ja-sidens intentioner. Det vil han måske forsøge igen. Mange borgere folk forstår ikke juristeriet, så nej-sigerne kan finde på at spille på det, så usikre og uafklarede tvivlere føler utryghed og bliver forvirrede.
Den psykologiske forskning viser, at alle mennesker har en stærk status quo bias, og det kan udnyttes. Folk skal føle, at en forandring er dobbelt så god som status quo-tilstanden, før de vil ændre opfattelse/adfærd, viser en række videnskabelige forsøg.
Så nej-siden vil måske endda så tvivl om, at der på en eller anden måde er tale om suverænitetsoverdragelse. Sådan plejer det at være. Justitsministeriets redegørelse viser klart, at det er det ikke. Tjek selv her.
Jeg tvivler dog på, at nej-siden vil bøje nakken for det. Måske vil de gentage tricket fra 2015 - hvor der heller ikke var suverænitetsafgivelse - og sige, at suveræniteten udgår fra folket, og at borgerne ikke kan have tillid til Folketingets flertal. Det er sandt, at suveræniteten i sidste instans udgår fra folket, og at vælgerne i nogle tilfælde føler mistillid til, hvad Folketinget beslutter. Så er det ikke tryggest at stemme nej for en sikkerheds skyld? Sådan vil nejsigernes kampagnemagere givet spørge.
Og Enhedslisten vil - bl.a. for at få fat i SF-vælgere - henvise til Irak-krigen, som Folketingets flertal fik Danmark skibet ind på. Tænk, hvis det sker igen? Spekulér selv videre. Det er bare et besynderligt argument, for EU´s to største medlemslande - Tyskland og Frankrig - var imod USA´s Irak-krig, som det villige NATO-land, Danmark, straks tilsluttede sig under Foghs faner. Så Enhedslistens parallelisering holder ikke, når man tænker efter. Men hvad så med demokratiet? Er Danmark ikke et folkestyre. Jo, men vi har i vores grundlov valgt, at det skal være et repræsentativt demokrati, og det ændrer folkeafstemningen overhovedet ikke. Det skal vi holde fast i, og det kan vi fuldt ud, når vi deltager i et mellemstatsligt samarbejde i EU.
Nej, det er ikke en folkeafstemning for eller imod Putin
Denne folkeafstemning er reelt en afstemning, der sikrer Danmarks suveræne ret til at vælge fra og til i EU´s forsvarssamarbejde, så selv tvivlere kan trygt stemme ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Vi får en demokratisk garanti og skal kun gå med i det, vi selv ønsker at være med i. Desuden er der masser af solide argumenter for, hvorfor det rent sikkerhedspolitisk vil være i Danmarks bedste interesse at gå med.
Det er ikke en folkeafstemning for eller imod Putin, sådan som Politiken i en leder fejlagtigt har søgt at fremstille det. Nogle kampagnefolk på ja-siden vil måske gejle hinanden op til at bruge den slags patosfyldte argumenter. Det er bare uklogt. For alle kan se, at en afskaffelse af forbeholdet ikke af sig selv stopper krigen. Et sådant argument falder straks til jorden. Vi har desuden også NATO og USA i ryggen lige nu. Men kan vi være sikre på det i fremtiden? Det kan vi ikke.
Ja-partierne bør nok hellere tale om, at vi får mere sikkerhed og større styrke ved at stå skulder ved skulder med de øvrige EU-lande. Vi kan opnå større sikkerhed i fremtiden, hvis vi en dag stilles overfor nye trusler. Fra Putin eller andre autoritære magter. Det er en folkeafstemning, der handler om, hvem vi vil være allierede med i fremtiden. Ved at træde ind i EU´s forsvarssamarbejde kan vi få indflydelse på, hvordan fremtidens europæiske forsvar og sikkerhed skal indrettes. Ved at samarbejde og hjælpe hinanden i EU får alle lande større sikkerhed og tryghed i en utryg og urolig verden. Måske kan vi få mere for pengene ved at hjælpe hinanden, end ved at alle gør det samme hver for sig. Det tyder en del analyser på.
Uanset hvad du har tænkt dig at stemme, håber jeg på, at vi får en saglig og faktabaseret kampagne frem mod folkeafstemningen, hvor alle argumenter bliver vendt. At partierne forholder sig til virkeligheden i stedet for at opfinde spøgelser og vilde skræmmebilleder. Men at dømme ud fra de seneste ugers kampagne frygter jeg det værste. At vi får en kampagne, hvor det ender med at handle om at alt muligt andet, end det vi faktisk skal stemme om. Spred dette indlæg, hvis du synes.