Search
  • Bjarke Møller

Stop den grønne selvfedme og sæt turbo på omstillingen

I Danmark elsker vi at fortælle historien om, at vi har erobret den grønne førertrøje og er i verdensklasse. “I Danmark er vi allerede langt fremme med den grønne omstilling,” kan man læse i store avisannoncer, som Energistyrelsen har indrykket i deres sommerkampagne.

Det er dejligt, at borgerne her opfordres til at spare på energien. Putins krig i Ukraine har sendt rystelser gennem hele Europa, energipriserne er tordnet i vejret, EU-landene har en olieembargo mod Rusland, mens Gazprom skruer ned for gasforsyningerne til EU-landene.

Situationen er så alvorlig som under de store energikriser i 1970’erne, og i Tyskland er regeringen i alarmberedskab og overvejer særlove for at sikre mere oplagret gas til industrien.

Det Internationale Energi Agentur har siden marts anbefalet os til at skrue en grad ned for temperaturen i hjemmet, at sætte fartgrænsen ned med 10 km i timen på motorvejene, indføre bilfrie søndage i byerne, lave flere hjemmearbejdsdage og opfordre folk til at køre i delebiler. Er alvoren sivet ind? Ikke helt.


Danmark skal øge energieffektivitet

Energistyrelsens kampagne har et fint slogan: ”Én ting er sikkert. Og det er grønt.” Men hvorfor forsøger man så at bilde danskerne ind, at vi ”allerede er langt fremme med den grønne omstilling”? Skaber det en brændende platform for at handle hurtigt?

Nej, man fortæller danskerne, at ”vi ved, at det tager tid at skabe så store forandringer”. Så vi skal kun ”skrue lidt ned” og ”bruge lidt mindre”. Ordet ”lidt” siger alt.

Nej, vi skal gøre meget mere. Faktisk burde Danmark øge vores energieffektivitet med 23-25 procent i 2020’erne, og det er for lidt at nøjes med 13 procent energibesparelser, som EU’s energiministre ønsker. I EU er det økonomisk optimalt at stile efter 20-21 procent, og i Danmark burde vi være mere ambitiøse med de fremragende virksomheder, vi har på feltet.

Alligevel bruger Energistyrelsen statslige annoncekroner på at fortælle os, at den grønne omstilling kun kræver ”lidt” af os. Annoncen udstråler en grøn selvfedme, når den siger, at vi er langt fremme, for det er vi ikke.

Danmarks globale fodaftryk og ressourceforbrug er fire jordkloder, og vores forbrugsbaserede CO2-emissioner fra vores forbrug i ind- og udland er kun reduceret med 24 procent siden 1990.

Det er snarere kun 12 procent, hvis man medregner klimaeffekten af de millioner tons træpiller og træaffald, som vi importerer til at fyre af i vores kraftværker. Vi har outsourcet vores klimaudfordring.

Rosenrød fortælling er misvisende

I stedet hører vi en rosenrød fortælling om, at vi er godt på vej til at nå klimalovens mål om at reducere CO2-emissionerne med 70 procent i 2030. Men det er kun for det indenlandske forbrug.

Globalt bør alle lande reducere mindst med 55 procent, men kan vi i Danmark ikke fjerne endnu mere af de CO2-emissioner, som vores forbrug skaber? Og hvad så med vedvarende energi? Er vi ikke langt fremme der?

Så vi ikke alle billederne af vindmøllerne under Tour de France i Danmark? Jo, vi kan meget, og vi har virksomheder i verdensklasse, der kan levere løsningerne for vind og energieffektivitet, som Europa og resten af verden har så hårdt brug for.

Formelt har vi mere vedvarende energi end 20 andre EU-lande, men det dækker stadig kun 23 procent af vores samlede energiforbrug. Men omkring halvdelen af den såkaldt ”vedvarende” energi hentes fra afbrænding af halm, skovflis, træpiller og træaffald, hvor meget rent klimamæssigt er en tvivlsom affære.

Det er derfor positivt, at et flertal i Folketinget nu vil udbygge kraftigt med sol og vind, så den grønne strøm firedobles frem mod 2030, og at havvind på Nordsøen femdobles. Det er dog ikke nok og for langsomt, hvis vi skal udfase fossil energi fra Rusland og andre autokratiske regimer.

Udbygning af landvindmøller er sandet til

Målet om 12,9 GW havvind i 2030 er ikke ret meget mere end energiefterspørgslen fra de mange nye Power-to-X anlæg, der bygges rundt omkring i landet.

Det er dejligt, at politikerne vil fremskynde udbygningen med VE ved at udlægge vedvarende energizoner på land, fjerne bureaukratiske snubletråde, forkorte klagetider og sende rejsehold ud for at hjælpe kommunerne med at få sat fart på ny VE-projekter.

For den barske sandhed er, at siden FN’s klimatopmøde i Paris i 2015 er udbygningen med landvindmøller sandet helt til i Danmark. Og vi er håbløst bag blandt andet Tyskland med solceller. Lad os krydse fingre for, at den kommende solcellestrategi, som skal laves inden udgangen af 2022, sætter mere turbo på.

Det tager ikke mere end ét år at få opstillet solcelleanlæg, så sæt i gang. Vi har også brug for flere landvindmøller, ikke færre. På havet tripper store private konsortier om at få lov til at accelerere udbygningen med vind- og brintøer, og de kan realistisk set levere op imod 30 GW inden 2030.

Alligevel har et flertal i Folketinget besluttet, at man vil bruge en halv milliard kroner i Energistyrelsen og over tre år på at finde ud af, hvordan Danmarks havvindressourcer skal udnyttes og allerede aftalte energiøer skal implementeres. Og al gas skal først udfases i det danske varmeforsyning i 2035. Med disse politiske signaler, forstår man bedre, hvorfor Energistyrelsen skriver, at ”det tager tid at skabe store forandringer.”

Vi står midt i en energisikkerhedskrise og en krig mod den fossile despot, Putin, og vi ved fra FN’s klimapanel, at der kun er tre år til at knække de globale CO2-kvoter, men politikerne vil vente helt frem til udgangen af 2026 for at få nok viden til at beslutte sig for flere energiøer.

Hvis man bureaukratiserer den grønne omstilling og opererer i snegletempo for at holde sin ryg fri og få fuld information, når vi aldrig i mål. Derfor håber jeg, at det nye Folketing straks vil indkalde til forhandlinger om en Danmark kan mere III plan, der sætter ekstra turbo på den grønne omstilling. For vi kan meget mere, hvis vi virkelig vil.


Indlægget blev første gang bragt i Altinget den 3. august 2022.

4 views0 comments