Fraværets politik - og energien, der mangler

Efter næsten en måneds regeringsforhandlinger kom energikrisen endelig på dagsordenen på Marienborg. Det er vildt, at der skulle gå så lang tid. I den sidste måned har olieprisen danset mellem 90 og 110 dollar tønden, fordi USA´s og Israels krig mod Iran har lukket Hormuz-strædet og sendt rystelser igennem den globale økonomi. Det har store økonomiske konsekvenser også for os i Danmark. I de sidste tyve år har olieprisen fire gange været over 100 dollar, så det er naivt at tro, at problemet går væk af sig selv. 

Energipolitikken bør spille en central rolle for den nye regering. Men hvorfor har den fyldt så lidt indtil nu? 

I medierne snakker flere om det store fravær - dvs. manden der ikke dukker op, og ham alle i forhandlingsspillet bejler til - end om den dramatiske energikrise, der kan ændre alle ligninger for dansk økonomi. 

Jo længere forhandlingerne trækker ud, jo længere tid går der, før politikerne kan udøve reel magt i forhold til energikrisen. Det er ikke direkte Mette Frederiksens skyld som kongelig undersøger, for hun mangler en vigtig brik i regeringskabalen. Og det er manden, der ikke er der.

Lars Løkke har måske ikke læst psykoanalytikeren Jacques Lacan, men han søger opmærksomheden gennem udeblivelsen. Han udøver symbolsk magt ved ikke at være tilstede. Kald det "fraværets politik". Andre ser det måske som passiv aggression. Hensigten er den samme: Ved at udeblive signalerer far, at han er sur og utilfreds over, at mor har fået mere opmærksomhed fra de andre potentielle bejlere, end han selv har. Far vil have magten, så han bliver væk fra middagsbordet, indtil han får sin vilje. Selv om den i grunden løber ham af hænde.

Løkke har travlt med at dele muleposer ud i Aarhus og lave opslag på sociale medier, men ved at blive væk fra Marienborg forråder han noget, som han iflg. egne udtalelser, hævder er afgørende: At føre ansvarlig økonomisk politik.

I et Danmark, hvor cirka halvdelen af bruttoenergiforbruget stadig er fossilt, vil lang tid med høje oliepriser føre til ekstra inflation med stigende priser på alt fra fødevarer til benzin, tøj, og hvad forbrugerne ellers begærer. Stagnationen kommer, når forbrugerne - i frygt for fremtiden - holder igen, sparer op og polstrer sig. Også fordi politikerne ikke giver dem et seriøst svar på, hvordan vi i Danmark skal tackle energikrisen, forstærkes usikkerheden. 

Energikrisen kalder på robuste og bæredygtige svar, der ikke forværrer klimakrisen. Det er muligt at gøre noget i forhold til energikrisen, der både styrker økonomien og bidrager til at løse klimakrisen. Torsdag d. 16. april havde jeg fornøjelsen af at deltage i DR Debatten for deltage i en samtale om, hvordan vi bl.a. tackler de høje energipriser. Og nej svaret er ikke at sænke benzinafgiften. Vi bør hellere sætte turbo på elektrificeringen, udbygge elnettet, opstille meget mere sol og vind + udfase gasfyr med varmepumper, elektrisk fjernvarme og geotermi.

Populistiske partier, som bl.a. DF har foreslået, at man sænker benzin- og dieselafgiften til EU´s minimumssats, men det svarer nærmest til at tisse i bukserne. En gennemsnitsdansker, der kører 18.000 km i sin bil om året, vil med forslaget kunne spare ca. 300 kr. om måneden. Men hvis personen i stedet udskifter sin gamle fossilbil med en elbil, vil man kunne spare ca. 950 kr. om måneden, fordi grøn strøm er meget mere effektivt til at drive bilerne frem end at holde fast i de gamle forbrændingsmotorer. En elbil er mere end tre gange så effektiv til at omsætte energien end de fossile biler. Og oveni kan man også få større besparelser på de løbende reparationsudgifter ved at skifte til en elbil, fordi den har meget færre komponenter.

Populisterne påstår, at de vil hjælpe de trængte danskere i udkantsområderne, men i realiteten straffer de disse danskere ved at bilde dem ind, at det er bedre at holde fast i den fossile bil, og at staten nok skal redde dem, når vi rammes af oliekriser. Forslaget om at sænke brændselsudgiften til EU´s minimumssats vil iflg. tænketanken CONCITO koste staten op imod 6,5 mia. kr. om året. I stedet for at sænke afgiften for de omkring 2,5 mio. fossilbiler i Danmark - for rige som fattige bilister - så kan man få meget mere klimaeffekt for pengene ved at målrettet at støtte de dårligst stillede med at f.eks. at lease en elbil eller at give dem et ekstra tilskud til at udskifte gas- og oliefyret med en moderne varmepumpe.

Vigtigst af alt er, at den næste regering fører en langt mere ambitiøs energipolitik, der målrettet går efter at udfase Danmarks afhængighed af fossile brændsler, så vi i fremtiden er bedre rustet at klare de næste fossile energikriser, som med sikkerhed vil ramme os. En elektrificering af transport, industri og varmeforsyning har samtidig den fordel, at det vil gøre sænke energiforbruget og gøre det billigere. Det kan styrke Danmarks konkurrenceevne, hvis vi udskifte den fossile afhængighed med sol, vind, varmepumper og elektriske teknologier. Der er stærke argumenter - også økonomiske - for at sætte turbo på denne omstilling.

Det blev påvist i den store energirapport om "ren energi indenfor planetære grænser", som jeg var hovedforfatter til på vegne af Rådet for Grøn Omstilling i september 2024. Rapporten kan læses her.

Allerede i foråret 2022, få måneder efter Putins Rusland havde invaderet Ukraine, udgav Tænketanken Mandag Morgen en grønbog for et bæredygtigt energisystem, der viste, hvordan man kan accelerere omstillingen. Læs rapporten her.

Jeg var hovedforfatter til rapporten, der blev udarbejdet i samarbejde med en række virksomheder og energieksperter, og i den forbindelse udgav vi også et stort løsningskatalog med hele 130 konkrete forslag til, hvordan politikerne kunne sætte skub i omstillingen. Læs løsningskataloget her.

Mandag Morgens løsningskatalog.grønomstillingafenergisektoren.2022 (1).pdf

Download PDF • 298KB

Dengang håbede vi, at politikerne ville lytte. Men selv om der i december 2022 blev dannet en ny flertalsregering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, er der desværre ikke sket så store fremskridt i de forløbne år. Den aktuelle energikrise bør være en anledning til at sætte turbo på omstillingen.